Erfaring og baggrund
Emilie startede hos os i praktik i 2016 og vi så hurtigt at hun var en keeper – så da der blev en ledig elevplads her på klinikken var hun et sikkert valg. Ligeledes da Emilies elevtid var forbi, tilbød vi hende en fast stilling.
Emilie har altid drømt om at arbejde med dyr og er vokset op med en hel del af slagsen lige fra fisk, fugle, marsvin, kaniner, hunde og katte. Katte er helt klart favoritdyrene, og der er desværre lidt tomt hjemme ved Emilie i øjeblikket da de to gamle hankatte er sendt på den sidste rejse, men Emilie er ikke færdig med at have kat. Så vi venter i spænding på hvornår der kommer nye familiemedlemmer.
Emilie er et ægte familiemenneske og bruger meget af sin fritid med familien og hendes gamle naboer som også er blevet som familie.
Fagligt interesserer hun sig generelt meget for katte og deres adfærd. Det er også Emilie der står for klinikkens sociale medier samt hjemmesiden.



Kurser/uddannelse
Katteadfærd og problemadfærd – Hos Ayoe Hoff
Sammeføring af katte, hunde og babyer – Hos ICatCare
ISFM Cat Friendly Veterinary Professional – Hos ICatCare
Facebook og Instagram for Dyreklinikker – Hos Eickemeyer med Tanya Dick



